Berlingske gav ⭐⭐⭐⭐
46 danske nazister blev henrettet efter krigen – der er ingen grund til at forstå deres handlinger
Bevidst onde handlinger mod uskyldige skal ikke forstås, men fordømmes, og der er ingen årsag til at forstå de danske nazisters handlinger under Anden Verdenskrig. De kunne alle have valgt andre livsforløb. En ny udstilling på Christiania giver glimrende kunstnerisk udtryk for dæmonien.
46 danske mænd blev henrettet efter krigen for at have begået landsforræderi og grusomheder i tjeneste hos nazisterne.
I Jylland i Undallslund Plantage ved Viborg blev 16 henrettet, og ved Bådsmandsstrædes Kaserne ved Christiania blev 30 mænd henrettet.
Kunstnerduoen MINDstof bestående af billedkunstneren Lotte Kejser og tekstilkunstneren Marianne T. Pedersen står for en kunstudstilling om de 36 mænd i Udstillingslokalet Gallopperiet på Christiania.
Udstillingen består af Lotte Kejsers 36 portrætter og Marianne T. Pedersens fantasier over skjorter med og uden skudhuller. Desuden er der både plancher på engelsk og dansk, der kort fortæller om de ugerninger, som de 36 mænd begik.
Lotte Kejser fortæller i kataloget:
»Indimellem fik jeg ondt af dem. På sort/hvide fotos, som jeg havde af dem, lignede de fleste jo bare ganske almindelige unge mænd. Jeg var derfor nødt til løbende at læse mine notater for at blive mindet om deres forfærdelige gerninger. Og først derefter kunne jeg komme videre i portrætteringen.«
Heldigvis ingen forståelse for gerningsmændene
Heldigvis er der i udstillingen ingen tegn på, at kunstnerne har forsøgt at forstå gerningsmændene og dermed relativere deres gerningers grusomhed.
For det er, hvad der automatisk sker, når man vil forstå gerningsmændenes ugerninger.
Men bevidst onde handlinger mod uskyldige skal ikke forstås, men fordømmes, og der er ingen årsag til at forstå de danske nazisters handlinger. De kunne alle have valgt andre livsforløb.
Lotte Kejser har som grundlag haft de fotografier, der blev taget af mændene efter anholdelsen. Fotografierne er gengivet i kataloget. Hun havde efter eget udsagn svært ved at se på deres øjne og valgte i portrætmalerierne at male dem næsten ansigtsløse, men dog i nogle tilfælde med antydning af øjne, mund og briller.
Det er som portrætkunst ikke uden effekt. Det er portrætter af unge mænd, der måtte ane, at de stod foran døden. Med vores viden om deres gerninger er det ondskaben, vi ser. Havde det været almindelige unge mænd, hvis vi ikke havde kendt deres historie?
Skjorter med sort stof og i bundter
Marianne T. Pedersen har valgt varianter over temaet skjorter. Nogle skjorter har broderet sort stof, hvor kuglerne er gået ind. Andre skjorter er samlet i bundter.
Før henrettelserne havde fangerne besøg af familie, og i visse tilfælde kom familien med tøj til fangerne. Man må formode, at de fik deres egne skjorter på ved denne lejlighed.
I dansk historieskrivning optager frihedskæmperne med god grund langt større plads end danske nazister, herunder de cirka 6.000 danskere, der deltog i kampe uden for landets grænser på Nazitysklands side. Vi har indgående portrætter af danske frihedskæmpere i bøgerne, men sjældent portrætter af danskere, der kæmpede for nazismen.
Måske er udstillingen på Christiania tegn på, at dette aspekt af danmarkshistorien i højere grad bliver en del af vores fælles fortælling.
Udstillingen er værd at se, og særligt nogle af Lotte Kejsers portrætter gør indtryk.
»MINDstof og de 46 kollaboratører«
Gallopperiet – Stadens Museum for Kunst på Christiania, Sydområdet 4A, 2. tv. Udstillingsperiode: 3. maj – 1. juni.
MINDstof og de 46 kollaboratører
De to billedkunstnere Marianne T. Pedersen og Lotte Kejser danner sammen kunstnerduoen MINDstof. Duoen tematiserer i udstillingen MINDstof og de 46 kollaboratører retsopgøret efter besættelsen 1940 – 1945, magtanvendelse, hævntørst og krigstraumer.
I Danmark blev der indført dødsstraf med tilbagevirkende kraft i forbindelse med retsopgøret, og det kostede i alt 46 danske mænd livet. 30 mænd blev henrettet på Bådmandsstrædes Kaserne – der hvor Christiania ligger i dag – og 16 i Undallslund Skov ved Viborg. Hævntørsten var stor i Danmark efter befrielsen i maj 1945. Der var nærmest lynch-stemning blandt befolkningen. Politiet og modstandsbevægelsen arresterede eller internerede mange mennesker, som på den ene eller anden måde havde været illoyale mod Danmark under besættelsen. De, der samarbejdede med den tyske besættelsesmagt, blev kaldt kollaboratører. Ca. 14.000 personer blev dømt, og ud af dem fik 78 personer en dødsstraf. Ud af de 78 blev 32 personer benådet og slap med fængsel. De resterende 46 – alle mænd – blev henrettet ved skydning i perioden 1946 – 1950. Den sidste henrettelse foregik i juli 1950 på Bådsmandsstrædes Kasserne, og i juni 1951 blev loven ophævet igen.
Marianne T. Pedersen bearbejder ofrets sorg og ensomheden før døden og beskæftiger sig samtidig med bødlernes status som aktive drabsmænd og vidner. Begge positioner er ambivalente og rummer svære følelsesmæssige udfordringer. Landsmænd dræber landsmænd – og pludseligt er nationalismen en tvetydig størrelse. Værket Skyggedragt fortæller om netop de svære følelser. Marianne T. Pedersen broderer i værket Retsopgørets Klokkestreng et lille stykke stof til hver af de dræbte mænd. Et hvidt kvadrat med otte rødrandede ’skudhuller’ i hvert stykke tekstil. Den henrettede stod bagbundet med en sort sæk over hovedet, otte skytter sigtede på et hvidt stykke papir monteret på den dødsdømtes bryst, der hvor hjertet gemte sig bag skjorten. Otte skud afsluttede den dødsdømtes liv, og otte mand måtte i fællesskab bære byrden af likvideringen. Med udgangspunkt i spørgsmålet: “Hvilken skjorte skal jeg vælge til min henrettelse?” har Marianne T. Pedersen skabt værket Skjortearkiv.
Lotte Kejser beskæftiger sig med de 46 dødsdømte kollaboratører i minutterne, før de rammes af de dræbende kugler. Hendes viden kommer fra arkivalier, der beskriver de dødsdømte fangers sindstilstand op til likvideringen. Hun har fået adgang til billeder af de dødsdømte og personlige journalnotater om deres forbrydelser og psykiske tilstand, kort før de blev kørt til henrettelsespladsen i skoven. Lotte Kejser benytter sin ekspressive og semifigurative stil til at fremstille portrætter af mændenes sindstilstand, kort før dødsdommen blev eksekveret. Hun lader portrætterne bære de afdødes navne, og på den måde kommer de i energetisk forstand meget tæt på hende selv – og på dem der beskuer. Selv oplevede hun under udførelsen af portrætterne også stor indre splittelse mellem medfølelse og foragt. Følelser, som må formodes, at fængselspersonale, læger og andre, som var i kontakt med de 46 dødsdømte, også må have oplevet som splittende.
De to billedkunstnere har opsøgt både Undallslund Skov og Christiania for at få kendskab til de steder, hvor henrettelserne fandt sted. Der indgår film- og lydoptagelser fra begge steder i udstillingen, ligesom der også indgår plancher med fotos af stederne før og nu. De har også opsøgt Rigsarkivet i Viborg for bl.a. at indhente fotodokumentation.
De to billedkunstnere har tidligere vist udstillingen MINDstof III, Hans Horn og den forbudte skov i Pakhuset i Viborg (påsken 2023), på Dokk1 i Aarhus (sommeren 2023) og på Kystmuseet Bangsbo i Frederikshavn (12.4. – 1.9.2024). MINDstof III, Hans Horn og den forbudte skov havde fokus på de 16 kollaboratører, der blev henrettet Vest for Storebælt og ikke på de 30 der blev henrettet Øst for Storebælt.
www.mariannetpedersen.dk – @mariannetpedersen – marianne@skrikesvej.dk
www.lottekejser.dk – @lottekejserart – lotte@lottekejser.dk