Det lille rum i Kunstbiblioteket er midlertidigt omdannet til rugekasse for et større antal fredsduer.

Duerne har skuldre men ingen ben eller vinger. De ser ud til at være for tunge til at kunne flyve. Hvis ikke de havde haft næb, ville man ikke tro de var fugle. De ligner egentlig mere mennesker.

På trods af at de fremstår som en koloni, ser de ikke på hinanden. De virker hvileløse og søgende og samtidig sært fastlåste.

Hvorvidt de har formået at formere sig i rugekassen, kan vi ved selvsyn konstatere, når vi lader blikket vandre videre ud i det lidt større rum.

Her ser vi syv fredsduer. Kun én af duerne ser ud som vi forestiller os en fredsdue ser ud: ren, hvid, velnæret og velskabt med både ben, fødder og vinger.  De andre seks duer er som duerne i rugekassen uden ben og vinger og de virker triste og opgivende.  De syv fredsduer er tilknyttet hver sit kontinent, men det fremgår ikke hvilken due, der er tilknyttet hvilket kontinent. Det kan man kun gisne om.

På væggene hænger der billeder, der viser forskellige fragmenter af fredsduer: næb, klør, ben m.v. Hvorvidt det er et levn til eftertiden, kan man også kun gisne om.

Udstillingen kan opleves i perioden 5. september – 1. oktober i Kunstbibliotekets åbningstid: tirsdage og onsdage kl. 10.00 – 14.00, torsdage og fredage kl. 12.00 – 18.00 og lørdage kl. 12.00 – 15.00.